Kent har netop udgivet nyt album kaldet 'En plats i solen'. Og det er skam en plads i solen - efter min smag. Det er ikke Kent som da de brød igennem lydmuren med 'Isola' i 1997, eller album 'Hagnesta Hill', der begge med deres melankolske guitarlyd refererede til såvel The Smiths som New Order.
Sidtse år udgav de album 'Röd'. En efter min smag kedelig gang synth pop. Væk var de svævende og smukke guitarflader. Tilbage stod synth lyden - som blev lagt på lagkage lag af den helst store bryllupsudgave.
Med 'En plats i solen' er de ikke vendt tilbage til gamle guitarlyd, men har dog referencer, ligesom de heller ikke er rent synth poppede, med med referencer. En god blanding. Vigtigst er det at de har begået en flok melodiske sange - hvad der manglede på udspil fra sidste år.
Måske var de selv klar over at forrige udspil ikke var god nok, måske fungerede de bare ikke live, måske var reaktionerne ikke gode. Konsekvensen er et nyt album mindre end ét år eftre sidste ud spil - og tak for det. En plads i solen, tak - det retter op på tidligere fejl.
Læs også Soundvenue anmeldelse:
Kent 'En plats i solen' - Soundvenue · Music & Expression
Ingen kommentarer:
Send en kommentar