mandag den 28. juni 2010

Ferie og det at koble fra...

I dag interagerer vi med hinanden, på en helt anden måde end tidligere. Jeg holdt netop i fredags en tale fredags til et guldbryllup, og havde i den forbindelse været i arkiverne, og kunne måbes over udviklingen rent kommunikativt, hvor jeg dengang skulle låne en telefon ved en kammerats hjem for at kunne ringe hjem - og telefonen var kun til hurtige og vigtige beskeder. I dag kommunikerer vi med andre per twitter, facebook, e-mails, sms og så videre.  Arbejdet er for de fleste også blevet en integreret del af sin privatliv - dog gælder det ikke for alle, da jeg kender folk der sidder på fabrik og har fri, når de har fri. Men rigtigt for mange og måske de fleste.

På TV2′s Go’Morgen Danmark holder de tema i deres karriere-panel omkring sommerferie. De mener at man skal huske at holde fri, når man har fri – altså ikke stå til rådighed for chefen og kollegerne, ikke lige tjekke mails og ikke have mobilen “åben” hele ferien. LIVING SMART- med Kenneth WedMore Lund skriver at han mener, om det efterhånden ikke er ved at være lidt “oldschool” at tro, at man kan isolere sig i sin ferie?

Tidligere havde stort set alle sommerferie og fri i de samme tre uger i industriferien, fordi fabrikker og stort set alt var lukkede ned. Man holdt 100% ferie og dengang utænkeligt, at man ville høre fra jobbet i ferien. I dag flexer vi, bytter rundt, overlapper kollegerne og holder både fabrikkerne, butikker og kontorer “kørende” hele tiden med skiftende personale - sådan er rammerne nu engang bare blevet for forretningsdrivende.

Udviklingen også har også medført, at mange i dag kommunikerer mere med sin arbejdsplads også uden for arbejdstid og at grænserne mellem arbejde og fri er blevet mere flydende.
Derfor er “fri” ikke altid bare en kærkommen opladning og da vi i forvejen har skabt os selv nogle hverdage, hvor man svarer chefen når han sms’er kl. 21.30 eller man tjekker arbejdsmails hjemme i weekenderne, så smitter det også af på ferieperioderne.
Mange kan simpelthen ikke holde fri - fordi de gerne vil være en del af "fællesskabet", følge med i hverdagen som tidligere nævnt ikke bare er arbejde men også privatsfæren, og man vil ikke gå glip af noget. 

Jeg selv - ja, jeg synes at det er sundt at koble fra - og det gøres bedst ved at komme væk fra hjemmet, om det så er sommerhus i Vorupør eller badestrand i Tunesien. Jeg tillader mig selv stort set udelukkende at være der for min familie og mine egne frie tanker. Og ja, jeg kan (og kunne tidligere da jeg arbejdede i ledende stillinger i softwarefirmaer) godt sætte mig fri af tankerne om tingene nu klarer sig uden mig. Der går måske en dag eller mere (en hel uge førend jeg lærte at slappe af) førend jeg når point zero på skalaen af frivillig "giv slip", men det viste sig altid at jeg ikke er uundværlig - og det gælder sikkert for de fleste. Nuvel, der kan være ansvar der kræver at man KAN kommes i kontakt med, men vigtigst er det at kunne slippe TANKEN om at tingene simpelthen ikke fungerer uden man har fingeren på - for det fungerer altid ganske fint :)
Jeg kan i dag sagtens have lyst til, på ferien væk fra mine tekniske hjælperedskaber udi i kommunikationen og informationsdeling- og samling, at få fingrene i en PC. Men trangen bliver altså mindre dag for dag. En uge er passende - 14 dage bare stressende. Sådan har jeg det - også nu selvom jeg ikke mere arbejder.


Hvordan har du det? 

Ingen kommentarer:

Send en kommentar