fredag den 16. april 2010

Kashmir og de dansende køer (Live anmeldelse)

Data: Kashmir live, Skråen i Aalborg, 15. april 2010.

Kashmir opførte sig som dansende køer når de lukkes på græs efter en lang vinter i stalden. Kashmir virkede vildt begejstrede og glade for at stå og trykke den af foran et publikum - igen. Kasper var ét stort smil hele aftenen. Og taknemmeligheden for publikums højlydte tilfredshed var fantastisk og faktisk rørende.
Kashmir spillede med høj oktan energi og sitrende nerve, og ellers et livesæt fuld af perler. Perlerne blev ikke kastet for svin. Det var så absolut et kompetent Kashmir publikum, og et taknemmeligt et af slagsen.
Vi fik leveret 6-7 numre fra nye album 'Trespassers'. For hvert nummer gav vi/publikum højere og højere hyl af tilfredshed med hvad vi fik, som var vi i ekstase - vi var på Kashmir trip. 'Rocket Brothes' gav gåsehud, på mig - men sikkert også på Kasper og Co. for publikums reaktion var overvældende. 'Melpomene' (rettet) var ren fællessang og man kunne knapt høre Kasper selv. Efter at have sagt tak for i aften kom de tilbage og gav 3 ekstra numre, bl.a. 'Still Boy'. Men vi ville ikke slippe dem, bankede gulvet tyndt af iver efter mere - og de måtte endnu engang ind og levere. Her fik vi et gammelt nummer der bare emmede at glæden ved at spille spade.
Kashmir var dansende køer - fuld af energi og glæde ved at spille. Der var smil på læben under hele koncerten - alle læber. Asger smed trøjet og skreg et animals tilfredsheds hyl ud til publikum da alt var slut - også han var brugt og glad.
Lyden var ind i mellem ikke i orden, da bl.a. bassen af og til lød som om højtaler var sprunget. Men det tager intet af totaloplevelsen, som efterlader mig og alle andre sønderbanket, misbrugt og forladt - på den fede måde.

2 kommentarer:

  1. Vil lige kommentere at Kashmir ikke spillede Lampshade i går. Er sikker på det er Melpomene du tænker på - det var nemlig, som du siger, ren fællessang :)

    Fantastisk koncert!

    SvarSlet
  2. Hej Christine - du har fuldstændigt ret :) Tak for rettelsen, og fordi du "kikkede forbi" - og ja, det var så absolut et musikalsk højdepunkt.

    SvarSlet