søndag den 2. maj 2010

Foals - Total Life Forever

Engelske indie-kvintet Foals har netop udgivet den svære 2'er. Efterfølgeren til den kritikerroste "Antidotes" fra 2008. Nyeste langspiller udspil hedder "Total Life Forever", og er lykkes ganske fantastisk.
Foals er ikke let tilgængelig, men heller ikke direkte utilnærmelig. Det er velsmurte håndmadder pakket ind i vacumplastik. Svært at pakke op - men lækker frisk når det lykkes og langtidsholdbar.
Det nye album er indspillet i et studie i Gøteborg, og det har ifølge frontmand Yannis Philippakis haft en afgørende effekt på musikken: »Studiet har en masse gammelt og underligt udstyr. Og en masse fantastisk rumklang. Jeg er helt sikker på, at pladen kommer til at lyde meget bedre end vores første. Det er stadig meget rytmisk, men knap så dansevenligt, og groovet er mere naturligt denne gang«, fortæller han til The-fly.co.uk.

Efter enkelt gennemlytning er jeg blæst omkuld. Det er flot, gennemtænkt, velsmurt og skøn lytning. Vil anbefale dig at nappe en lytter.
Udgivelsesdato er 10. maj 2010.

Ingen kommentarer:

Send en kommentar